En sammenlignende analyse af populationer i Europa, USA og Østasien baseret på NEO-FFI-skalaen. Denne undersøgelse bygger på det banebrydende arbejde af Costa og McCrae (1985), der udgav NEO Personality Inventory (NEO-PI), efterfulgt af NEO-FFI (Costa & McCrae, 1989). Saucier (1998) udviklede 13 underskalaer til NEO-FFI, som viste høj alfa-pålidelighed. Formålet med denne undersøgelse er at analysere de psykometriske egenskaber ved de fem store personlighedstræk i østasiatiske og vestlige stikprøver med det formål at udforske de kulturelle kontekster i Østen og Vesten, som stikprøverne er placeret i. I betragtning af længden af NEO-PI-R (240 punkter), som har vist sig at resultere i upålidelig stikprøvepræcision (Jones, 2019), anvendte denne undersøgelse NEO-FFI-skalaen, som tilfældigt inkluderer punkter med “inkonsekvent respons”.
1. Emner og metoder
1.1. Emner
I alt deltog 1.812 personer i undersøgelsen, hvoraf 1.607 udfyldte spørgeskemaet. Sammenligningsgruppen for den primære skala bestod af den europæiske og amerikanske gruppe A, mens sammenligningsgruppen for underskalaerne bestod af den europæiske og amerikanske gruppe B. Se tabel 1 for yderligere oplysninger.
1.2 Metodologi
I denne undersøgelse blev NEO-FFI-skalaen anvendt til at vurdere deltagerne. Derudover blev der indføjet et tilfældigt udvalg af ti spørgsmål i F-skalaen for at fastslå, om deltagerne svarede vilkårligt. Denne fremgangsmåde blev valgt for at øge nøjagtigheden af de gyldige spørgeskemaer.
2 resultater
Det viste sig, at kønsfordelingen og uddannelsesniveauet i de to grupper var ens; derfor tager den følgende analyse ikke højde for væsentlige forskelle i deltagernes forståelse af skalaen.
2.1 Sammenligning af de vigtigste skalaer
Som det fremgår af tabel 2, ses der en tydelig forskel i gennemsnitsværdier og standardafvigelser mellem de europæiske og amerikanske stikprøver på den ene side og de østasiatiske stikprøver på den anden side på de primære skalaer.
2.2 Sammenligning af de vigtigste skalaer mellem østasiatiske mænd og østasiatiske kvinder
De gennemsnitlige score og standardafvigelser på de vigtigste skalaer for de østasiatiske mandlige og kvindelige stikprøver fremgår af tabel 3.
2.3 Sammenligning af underskala-scorer
Som det fremgår af tabel 4, ses der en tydelig forskel i gennemsnitsværdierne og standardafvigelserne for underskalaerne mellem de europæiske og amerikanske stikprøver og den østasiatiske stikprøve.
3. Konklusioner/Diskussion
Dataene viser, at der er betydelige forskelle i måleresultaterne som følge af forskelle i sociale værdier og sociale miljøer mellem befolkningerne i Østasien og Vesten.
3.1 Primære skalaer
3.1.1 Neurotisk tendens
Skalaen for neurotisk adfærd giver et indtryk af en persons følelsesmæssige stabilitet. Personer, der scorer højt på skalaen, har en tendens til at opleve angst og depression, og deres følelsesmæssige svingninger er mere markante.
Der blev konstateret en signifikant forskel mellem neuroticismescorerne i den vestlige stikprøve og dem i den østasiatiske stikprøve, med en moderat effektstørrelse (d = -0,428). Dette fund tyder på, at vestlige befolkningsgrupper faktisk kan udvise større følelsesmæssig stabilitet, hvilket dermed modsiger den udbredte opfattelse, at »østasiater er mere følelsesmæssigt tilbageholdende«. Selvom denne uoverensstemmelse har visse praktiske konsekvenser, er dens omfang begrænset, og fortolkninger bør formuleres med forsigtighed.
Følgende faktorer kan være relevante i denne sammenhæng:
(1) Kulturelle faktorer
I vestlige kulturer opfordres man til aktivt at give udtryk for sine følelser. I modsætning hertil lægges der i østasiatiske kulturer større vægt på den overordnede harmoni.
I østasiatiske kulturer lægges der vægt på kollektivt ansvar og samfundsnormer, mens individualisme og selvaccept fremmes i vestlige kulturer.
(2) Det sociale miljø
De østasiatiske samfund er i øjeblikket præget af intens konkurrence, hvilket medfører et betydeligt pres på den enkelte med hensyn til uddannelse og karrieremuligheder. I modsætning hertil lægger vestlige samfund generelt større vægt på den enkeltes følelser.
(3) Adfærdsmønstre
Det er påvist, at østasiatiske kulturer udviser en tendens til ekstern tilskrivning, hvor stress tilskrives sociale og miljømæssige faktorer. Derimod har man observeret, at vestlige kulturer udviser en tendens til intern tilskrivning, der er kendetegnet ved en vægt på personlig kontrol.
I østasiatiske kulturer opfordres man til at undertrykke sine følelser, mens man i vestlige kulturer opfordres til at give udtryk for sine følelser, når det er på sin plads.
3.1.2 Ekstroversion
Udtrykket »ekstroversion« defineres som et personlighedstræk, der kommer til udtryk hos personer, der er meget omgængelige, entusiastiske og initiativrige i deres søgen efter nye oplevelser.
Der blev observeret en markant forskel i ekstraversionsscorerne på skalaen mellem den vestlige stikprøve og den østasiatiske stikprøve, med en stor effektstørrelse (d = 2,593).
Følgende faktorer kan være relevante i denne sammenhæng:
(1) Sociokulturelle faktorer
Vestlige kulturer har en tendens til at tilskynde til selvudfoldelse, mens østasiatiske kulturer er kendetegnet ved en større tilbageholdenhed og en stærkere hensyntagen til andres meninger.
(2) Det sociale miljø
De østasiatiske samfund er kendetegnet ved en vægt på disciplin og overholdelse af traditionelle værdier. I modsætning hertil er vestlige samfund præget af en opmuntring til aktivt samspil med andre og en tendens til selvtillid.
I Østasien kan en alt for udadvendt adfærd opfattes som et tegn på manglende ro, mens udadvendthed i Vesten generelt betragtes som en positiv personlighedsegenskab.
(3) Adfærdsmønstre
Det er påvist, at lavere grad af udadvendthed er tegn på en persons tendens til introspektion frem for social interaktion. Dette kan potentielt påvirke den måde, hvorpå følelser udtrykkes, samt personens evne til at håndtere stress.
3.1.3 Åbenhed
Skalaen for åbenhed giver et indtryk af en persons modtagelighed over for nye oplevelser, abstrakt tænkning og kunstnerisk forståelse. Personer, der opnår højere score, udviser typisk en større tilbøjelighed til udforskning og innovation.
Det viste sig, at åbenhedsscorerne i de vestlige stikprøver var signifikant lavere end i de østasiatiske stikprøver, hvilket udviste en betydelig effektstørrelse (d = -1,839). Dette resultat kan være i modstrid med tidligere antagelser om kulturelle forskelle i åbenhed.
Følgende faktorer kan spille en rolle i dette fænomen:
(1) Kulturelle faktorer
Selvom vestlige samfund er kendt for at fremme individualisme og innovation, er det vigtigt at bemærke, at visse sociale grupper kan udvise en mindre åbenhed over for nye idéer (især i det nuværende, stadig mere konservative samfundsmiljø).
I de senere år har Østasien gennemgået en hurtig økonomisk, teknologisk og kulturel forandring, hvilket har medført, at østasiaterne er blevet mere åbensindede og bedre rustede til at imødekomme samfundets stadigt skiftende krav.
(2) Uddannelse og kognitive læringsstile
I de senere år har det østasiatiske uddannelsessystem gennemgået en udvikling i retning af en mere mangfoldig og fordomsfri tilgang, hvilket muligvis har bidraget til højere score for åbenhed blandt østasiater.
Selvom vestlige kulturer generelt set har en tendens til at fremme åbenhed, er det vigtigt at bemærke, at visse sociale grupper kan udvise en lavere grad af åbenhed som følge af forskellige miljømæssige påvirkninger, værdier eller politiske holdninger.
(3) Det sociale miljø er
Nye teknologier og forretningsmodeller er i konstant udvikling i Østasien, en situation, der kan tilskynde østasiaterne til at indtage en mere åben holdning.
Karriereudviklingsmodellers indflydelse på den enkeltes holdning til nye miljøer og idéer er et emne, der har været genstand for talrige undersøgelser. For eksempel kan den nuværende intense konkurrence på arbejdsmarkedet i Østasien gøre den enkelte mere modtagelig for nye koncepter, mens man i vestlige lande inden for visse traditionelle brancher måske i højere grad lægger vægt på eksisterende erfaringer og kognitive rammer.
3.1.4 Imødekommenhed
Skalaen for imødekommenhed afspejler egenskaber som samarbejdsvilje, empati, tillid og altruisme. Personer, der opnår høje score på denne skala, er mere tilbøjelige til at værne om den sociale harmoni.
Det viste sig, at resultaterne for »venlighed« i de europæiske og amerikanske stikprøver var signifikant højere end i de østasiatiske stikprøver, med en stor effektstørrelse (d = 1,503).
Følgende faktorer kan være relevante i denne sammenhæng:
(1) kulturelle faktorer
Det er velkendt, at europæiske og amerikanske kulturer tilskynder den enkelte til at være proaktiv, når det gælder om at udtrykke sig og udvise positiv social adfærd. I modsætning hertil er østasiatiske kulturer generelt mere tilbageholdende.
Der er observeret en tendens blandt vesterlændinge til at udvise en imødekommende og samarbejdsvillig holdning i offentlige sammenhænge. Derimod har man konstateret, at østasiater udviser en forholdsvis tilbageholdende adfærd.
(2) Det sociale miljø
De østasiatiske samfundsmiljøer er kendetegnet ved en vægt på disciplin og traditionelle værdier, mens vestlige samfundsmiljøer kan tilskynde til en mere proaktiv social adfærd.
I vestlige kulturer betragtes imødekommenhed generelt som en positiv personlighedstræk. I østasiatiske kulturer kan overdreven imødekommenhed derimod opfattes af andre som en mangel på handlekraft.
(3) Adfærdsmønstre
Et højere niveau af imødekommenhed kan være tegn på, at en person har større tilbøjelighed til at udvise samarbejdsvillig adfærd og opføre sig venligt i sociale sammenhænge.
3.1.5 Samvittighedsfuldhed
Skalaen for samvittighedsfuldhed afspejler egenskaber som selvdisciplin, ansvarsfølelse og målbevidsthed. Personer, der opnår høje score på denne skala, lægger typisk større vægt på orden og planlægning.
Der blev konstateret en markant forskel i resultaterne for samvittighedsfuldhed mellem de to stikprøver; den vestlige stikprøve opnåede højere resultater, med en betydelig effektstørrelse (d = 2,920).
Følgende faktorer kan være relevante i denne sammenhæng:
(1) Kulturelle faktorer
Vestlige kulturer er kendt for at fremme individuel uafhængighed og lægge stor vægt på personligt ansvar og selvledelse. I modsætning hertil lægger østasiatiske kulturer typisk vægt på relativt fleksible mellemmenneskelige relationer.
(2) Det sociale miljø
Det er påvist, at det sociale miljø i vestlige lande lægger større vægt på tidsstyring og målsætning, hvilket fremmer selvmotivation (Jones, 2019). Omvendt kan man se, at det sociale miljø i Østasien lægger større vægt på tilpasningsevne og kollektivt samarbejde (Smith, 2021).
I vestlige kulturer betragtes samvittighedsfuldhed typisk som en positiv personlighedstræk. I østasiatiske kulturer kan fleksibilitet og tilpasningsevne derimod anses for at være vigtigere.
(3) Adfærdsmønstre
Det har vist sig, at en højere grad af fasthed er tegn på personer, der er mere tilbøjelige til at sætte sig klare mål og bevare en stærk ansvarsfølelse, når de udfører en opgave.
Vestlige kulturer tilskynder måske den enkelte til at udvise stor selvkontrol, både hvad angår adfærd og følelser, mens østasiatiske kulturer har en tendens til at tilskynde den enkelte til at tilpasse sin adfærd efter omgivelserne.
3.2 Underskalaer
I forbindelse med denne undersøgelse erkendes det, at den tilgængelige plads er begrænset. Derfor er det blevet besluttet, at analysen skal gennemføres på de to underskalaer, der udviser de mest markante forskelle.
3.2.1 Selvbebrejdelser
Underskalaen »Selvbebrejdelser« angiver, i hvor høj grad den enkelte retter selvkritik mod sine egne fejl. Personer, der opnår høje score, har en tendens til at tilskrive problemerne deres egne mangler.
Resultaterne for selvbebrejdelse i den vestlige stikprøve viste sig at være signifikant lavere end i den østasiatiske stikprøve, med en stor effektstørrelse (d = -2,161).
Følgende faktorer kan være relevante i denne sammenhæng:
(1) Kulturelle faktorer
I østasiatiske kulturer lægges der stor vægt på socialt ansvar og gruppeidentitet. I disse kulturer er det mere sandsynligt, at den enkelte giver sig selv skylden, når vedkommende ikke lever op til samfundets forventninger. I modsætning hertil lægges der i vestlige kulturer større vægt på selvaccept og uafhængighed.
I østasiatiske kulturer lægges der vægt på selvrefleksion og ydmyghed, og derfor kan man have en tendens til at tilskrive fiaskoer sine egne mangler. I modsætning hertil lægger vestlige kulturer ofte vægt på personlige præstationer.
(2) Det sociale miljø
Det sociale miljø i Østasien er i øjeblikket præget af intens social konkurrence, hvor den enkelte har høje forventninger til uddannelses- og karrieremuligheder. I modsætning hertil udviser Europa og USA en større tolerance over for den enkeltes præstationer på disse områder.
(3) Adfærdsmønstre
Det er blevet observeret, at østasiater har en tendens til ekstern tilskrivning, hvor de tilskriver fiaskoer deres eget ansvar. Derimod har det vist sig, at europæere og amerikanere har en tendens til intern tilskrivning, hvor de tilskriver fiaskoer eksterne eller objektive faktorer.
Det er påvist, at østasiatiske kulturer fremmer følelsesmæssig undertrykkelse, mens vestlige kulturer fremmer følelsesmæssig udtryk og psykologisk regulering.
3.2.3 Prosocial orientering
Udtrykket »prosocial orientering« defineres som en persons tendens til aktivt at hjælpe andre, samarbejde og fremme social trivsel. Dette omfatter altruistisk adfærd, empati og en følelse af socialt ansvar. Skalaen for prosocial orientering er et redskab, der er udviklet til at vurdere en persons prosociale tendenser.
Der blev konstateret en markant forskel i resultaterne af skalaen for prosocial orientering, idet vestlige personer opnåede højere score end østasiatiske. Forskellen var betydelig og havde en stor effektstørrelse (d = 0,635).
Følgende faktorer kan spille en rolle i dette fænomen:
(1) Kulturelle faktorer
I vestlige kulturer lægges der stor vægt på personligt ansvar og bidrag til samfundet. I modsætning hertil er østasiatiske kulturer i praksis måske mere præget af sociale normer end af individuel initiativrighed.
I vestlige kulturer lægges der større vægt på frivilligt arbejde, og folk deltager oftere i velgørenheds- og samfundsaktiviteter. I Østasien er prosocial adfærd derimod måske mere udbredt inden for familien og de nære sociale kredse.
(2) Det sociale miljø
Det sociale miljø i vestlige samfund fremmer aktiv deltagelse i samfundsnyttige aktiviteter og byder på rigelige ressourcer i form af social støtte. I modsætning hertil kan prosocial adfærd i østasiatiske samfund være mere præget af sociale netværk.
I vestlige samfund lægges der større vægt på socialt ansvar og samfundstjeneste, mens man i østasiatiske samfund lægger større vægt på den enkeltes akademiske og karrieremæssige udvikling.
(3) Adfærdsmønstre
Hos mennesker i Vesten er der observeret en tendens til intern tilskrivning, hvor det at hjælpe andre betragtes som en del af ens personlige værdier. Derimod er der hos østasiater observeret en tendens til ekstern tilskrivning, hvor prosocial adfærd betragtes som et socialt ansvar.
Eksempel på NEO-FFI-rapport