Minnesota Multiphasic Personality Inventory (MMPI) er i dag et af de mest udbredte psykometriske spørgeskemaer. I 1989 reviderede University of Minnesota MMPI og udgav MMPI-2, som indførte ensartede T-scorer og nye normer. I oktober 2020 udgav University of Minnesota Press Minnesota Multiphasic Personality Inventory-3 (MMPI-3). I modsætning til MMPI-2 er MMPI-3 blot en revision af MMPI-2-RF og erstatter ikke fuldt ud MMPI-2, som fortsat har betydelig praktisk værdi. Samfundsværdier gennemgår imidlertid betydelige ændringer over tid. MMPI-2 kræver fastlæggelse af normative data for specifikke populationer inden for specifikke sociokulturelle kontekster, og de oprindelige normative standarder afspejler muligvis ikke længere nøjagtigt den nuværende befolknings psykologiske karakteristika og adfærdsmønstre. Samtidig adskiller moderne livsstile sig meget fra tidligere tiders, med ændringer i arbejdsrelateret stress, sociale mønstre og familiestrukturer — alt sammen faktorer, der direkte påvirker folks psykologiske tilstand og adfærdsmæssige manifestationer. En revision af normerne vil gøre det muligt for vurderingsværktøjet at tilpasse sig mere effektivt til disse værdiforskydninger og ændringer i det sociale miljø. Dette vil sikre nøjagtigheden og validiteten af vurderingsresultaterne og muliggøre en mere præcis evaluering af den enkeltes mentale sundhedstilstand inden for den aktuelle sociale kontekst.
1. Emner og metoder
1.1 Emner
I denne undersøgelse blev i alt 5.358 deltagere testet, hvilket resulterede i 3.066 gyldige spørgeskemaer. Deltagernes gennemsnitsalder var 26,3 år, hvoraf 40,97 % var mænd og 59,03 % var kvinder. Se tabel 1 for nærmere oplysninger.
1.2 Metoder
I denne undersøgelse blev den standardiserede MMPI-2 anvendt som vurderingsværktøj.
2. Resultater og analyse.
2.1 Østasiatisk Norm-R-version (sammenligningsversion).
I denne undersøgelse blev MMPI-2 East Asian Norms-R Version (sammenligningsversionen) fastlagt direkte på baggrund af råscorerne fra den aktuelle deltagergruppe og sammenlignet med de oprindelige amerikanske normer. Hs-, Pd-, Pt-, Sc- og Ma-skalaerne blev justeret ved hjælp af K-korrektionen med et positivt kriterium på en T-score på mindst 60. Alle skalaer i R-udgaven scores ved hjælp af konsistente T-scores, mens ikke alle skalaer i den amerikanske norm bruger konsistente T-scores (Mf- og Si-skalaerne bruger lineære T-scores). East Asian Norm-R Edition’s ‘MMPI-2-Koss-Butcher Key Items’ og ‘MMPI-2-Lachar-Wrobel Key Items’ bruger også konsistente T-scores (de amerikanske normer indeholder ikke T-score-standarder for disse to underskalaer). Der blev foretaget en samlet sammenligning af T-score-standarder for hver MMPI-2-underskala på tværs af de to normer. På grund af begrænsninger i dataene kunne analysen ikke opdeles i undergrupper såsom alder eller uddannelse. Dataene indikerer, at de statistiske karakteristika for East Asian Norms-R-versionen af MMPI-2 er konsistente med dem i de amerikanske normer; eventuelle forskelle er blot normale manifestationer af forskelle i deltagernes sociale værdier og miljøer.
2.1.1 Kliniske skalaer
Forskellene i T-værdierne for overensstemmelse på de kliniske skalaer mellem de østasiatiske normer-R og de amerikanske normer fremgår af tabel 2 og 3.
2.1.2 Validitetsskalaer
Forskellene i T-værdierne for overensstemmelse på validitetsskalaerne mellem de østasiatiske normer-R og de amerikanske normer fremgår af tabel 4 og 5.
2.1.3 Indholdsskalaer
Forskellene i T-scorer for konsistensen i indholdsskalaen mellem den østasiatiske Norm-R-version og den amerikanske norm fremgår af tabel 6 og 7.
2.1.4 Rekonstruerede kliniske skalaer
Forskellene i T-scorer for konsistensen i indholdsskalaen mellem den østasiatiske Norm-R-version og den amerikanske norm fremgår af tabel 8 og 9.
2.2 Sammenligning af gruppen med afvigelser
For gruppen med afvigende resultater (mænd) viste både T-scorerne efter den østasiatiske norm (R) og den amerikanske norm (T) meget signifikante forskelle i forhold til det normale T-scoreniveau (T60). Da begge versioner anvender konsistens-T-scorer til vurderingen, afviger T-scorerne på de centrale skalaer ikke mere end én standardafvigelse fra de amerikanske T-scorer, når den østasiatiske T-score er 70 eller højere.
2.2.1 Kliniske skalaer
Forskelle i gennemsnit, standardafvigelse og T-scorer for de kliniske skalaer mellem den østasiatiske norm-R og den amerikanske norm for gruppen med afvigende resultater fremgår af tabel 10.
2.2.2 Rekonstruerede kliniske skalaer
Forskelle i gennemsnit, standardafvigelse og T-scorer for de rekonstruerede kliniske skalaer mellem den østasiatiske norm-R og den amerikanske norm for gruppen med afvigende resultater fremgår af tabel 11.
2.2.3 Vigtige punkter i MMPI-2
I den østasiatiske Norm-R-version anvendes konsistens-T-scorer for »MMPI-2-Koss-Butcher Key Items« og »MMPI-2-Lachar-Wrobel Key Items«; dette kræver dog yderligere datavalidering, da den positive grænseværdi fortsat er fastsat til T60.
De centrale elementer i Koss-Butcher-skalaen omfatter seks skalaer: Kb1 Akut angst, Kb2 Depressive og selvmordstanker, Kb3 Trusselagtig aggression, Kb4 Situationsbetinget stress som følge af alkoholmisbrug, Kb5 Mental forvirring og Kb6 Forfølgelsesvanvid.
Lachar-Wrobel-skalaen omfatter 11 skalaer: LW1 Angst og spænding; LW2 Depression og bekymring; LW3 Søvnforstyrrelser; LW4 Unormale overbevisninger; LW5 Unormale tanker og oplevelser; LW7 Antisociale holdninger; LW8 Familiekonflikter; LW9 Vredesproblemer; LW10 Seksuelle bekymringer og afvigelser; og LW11 Somatiske symptomer.
3. Diskussion
Dataene viser, at når man sammenligner den østasiatiske Norms-R-version med de amerikanske normer, er validiteten af positive screeningsresultater for østasiatiske populationer stort set den samme. Forskellene afspejler udelukkende de faktiske data, som skyldes variationer i deltagernes sociale værdier og miljøer.
3.1 Gennemgang af forskelle i de vigtigste skalaer
3.1 Gennemgang af forskelle i de vigtigste skalaer
3.1.1 Vægtkurver (mænd)
Forskellen i positive T-scorer for mandlige Hy(1)-personer var -0,66, hvilket tyder på, at østasiatiske mænd er mere opmærksomme på deres eget helbred, mens vestlige mænd er mere optaget af symptomernes sværhedsgrad.
Forskellen i positive T-scorer for mænd i Hy(3)-gruppen var -0,51, hvilket tyder på, at mænd i østasiatiske kulturer udtrykker følelser mere implicit og har en tendens til at give udtryk for psykisk ubehag indirekte. I modsætning hertil tilskynder vestlige kulturer til direkte udtryk, hvilket gør det mere sandsynligt, at mænd giver udtryk for deres følelser direkte.
Den positive T-score-forskel for Mf(5) blandt mænd er -0,41, hvilket tyder på, at traditionelle kønsroller vægtes højt i østasiatiske kulturer, hvilket får mænd til at opføre sig mere traditionelt på grund af sociale normer; derimod er vestlige kulturer mere mangfoldige og accepterer maskuline træk i højere grad.
Den positive T-score-forskel for Sc(8) blandt mænd er 0,37, hvilket tyder på, at mænd i østasiatiske kulturer har en tendens til at internalisere psykisk ubehag og svare mere tilbageholdende i testen på grund af det stigma, der er forbundet med sygdom. I modsætning hertil er vestlige kulturer mere åbne og præget af mindre stigma, hvilket får mænd til at udtrykke sig mere direkte.
Den positive T-score-forskel for Ma(0) blandt mænd er -0,79. I modsætning til vestlige kulturer udviser østasiatiske kulturer markante forskelle i mænds følelsesudtryk. Østasiatiske kulturer er mere tilbageholdende, og hypomaniske symptomer er mere udtalte under stress. Den amerikanske kultur lægger vægt på individualitet og er mere tolerant over for hypomaniske symptomer.
3.1.2 Vægtklasser (kvinder)
Den positive forskel i T-score for kvinder på Hy(3)-skalaen var -0,45. Dette tyder på, at østasiatiske kvinder er mere tilbageholdende og udviser et begrænset følelsesudtryk. De har også en tendens til at omdanne følelsesmæssig uro til kropslige symptomer. Derimod udtrykker vestlige kvinder sig mere direkte, og deres skala-scorer afspejler deres reelle følelsesmæssige tilstand.
Den positive T-score-forskel for Mf(5) blandt kvinder var -0,60, hvilket tyder på, at østasiatiske kvinder er underlagt stærkere samfundsmæssige forventninger om at være »gode hustruer og mødre« og er tilbageholdende med at udvise træk, der afviger fra traditionen, mens vestlige kvinder er mere frie i deres selvudfoldelse.
Den positive T-score-forskel for Sc(8)-skalaen var 0,82, hvilket tyder på, at den østasiatiske kultur lægger vægt på kollektiv harmoni og social vurdering. Østasiatiske kvinder er muligvis mere optaget af andres meninger, hvilket gør det vanskeligt for dem at vise deres indre stress og underliggende psykiske lidelser. Disse problemer kan dog lettere komme til udtryk i bestemte situationer på SC-skalaen. Vestlig kultur lægger større vægt på personlig udtryksevne og selvrealisering, hvilket betyder, at vestlige kvinder er mere tilbøjelige til at udtrykke deres psykiske lidelse direkte.
Den positive T-score-forskel for Si(0) blandt kvinder er 0,82, hvilket tyder på, at østasiatiske kvinder har en tendens til at holde stress inde og er hæmmet af traditionelle normer, mens vestlige kvinder er mere åbne, når det gælder om at udtrykke deres følelser.
3.2 Praktisk validering
Den østasiatiske Norms-R-version (sammenlignende udgave) skal stadig valideres med hensyn til dens anvendelighed og effektivitet i kliniske, retsmedicinske og arbejdsmæssige udvælgelsessammenhænge. Desuden skal stikprøvens skelneevne udvides yderligere (f.eks. til at omfatte forskellige underpopulationer). Det endelige mål er at finde en balance mellem normernes ‘videnskabelige stringens’ og ‘praktiske anvendelighed’, så de opfylder psykometriske standarder og samtidig imødekommer den østasiatiske befolknings faktiske behov.
Eksempel på en fortolkningsrapport til MMPI-2